JZ Counseling

Personlig udvikling baseret på metakognitive principper
- v. Josephine Zeltner

Velkommen til

Kender du følelsen af at leve mere i dit hoved, end du føler, du lever i dit liv?
Måske bruger du meget tid på at analysere, bekymre dig eller forsøge at finde løsninger på alt det, der fylder. Men tanker er bare tanker - de behøver ikke styre dine følelser, dine handlinger eller den måde, du lever dit liv på.
Det er min erfaring, at vi alle er født med evnen til at skabe mere ro, nærvær og mening i vores liv. Min rolle er at støtte dig i at forstå dine tankeprocesser, skabe en ny relation til dine tanker - og måske vigtigst af alt til dig selv - så du kan bevæge dig tættere på det liv, du drømmer om.

Find dit rum

Udvikling ser forskellig ud fra menneske til menneske, og jeg vil gerne møde dig, hvor du er.
Derfor har jeg skabt forskellige rum, hvor du kan finde støtte, inspiration og nye perspektiver.
Vælg det rum, der passer til dig.

01

Dit Mellemrum

Personlig coaching med afsæt i metakognitiv terapi.
Lær at slippe grublerier, bekymringer og uhensigtsmæssige tankemønstre, så du får plads til mere ro og nærvær.

02

Et Mellemrum

Inspiration til et mere bevidst og selvkærligt liv.
Få øvelser, opskrifter og indsigter, der støtter dig på din vej mod mere ro, nærvær og balance.

03

Jeres rum

Foredrag og workshops med afsæt i metakognitiv teori og metode.
Skab et fælles rum for refleksion, læring og udvikling.

Hvad er Metakognitiv Terapi?

Metakognitiv terapi er en evidensbaseret metode, der bl.a. bruges til behandling af overtænkning, stress, angst, depression med mere. Metoden bygger på en forståelse af, at det ikke er vores tanker i sig selv, der skaber mistrivsel, men den måde vi forholder os til og håndterer vores tanker på.Metakognitiv terapi kan både bruges til håndtering af mentale udfordringer og som et værktøj til personlig udvikling, præstation og større mental trivsel.

Kontakt

Du kan også altid sende en mail til [email protected]

Mange tak for din mail

Du hører fra mig snart.
/ Josephine

Om mig

Mit navn er Josephine. Jeg er uddannet metakognitiv coach, og jeg arbejder med at støtte mennesker i deres personlige udvikling. Uanset om det handler om overtænkning, stress, angst, lavt selvværd - eller en drøm om at leve et mere autentisk liv.Oprindeligt er jeg uddannet cand. merc. fra Copenhagen Business School, og i mange år arbejdede jeg i kommunikationsbranchen. Men som tiden gik, mistede jeg mig selv - og mit helbred - i et alt for højt tempo og mine egne høje ambitioner.Min vej hjem har været lang, men virkelig lærerig. Den har lært mig, hvor tæt forbundet vores krop, sind og sjæl er, og hvor stor betydning det har at leve i overensstemmelse med det, der føles sandt for os. I dag lever jeg derfor et langsommere, men langt mere bevidst og selvkærligt liv – tættere på naturen og med mere plads til det, der giver mig energi.Min egen rejse har ikke kun lært mig noget om mig selv - den har også formet den måde, jeg ser mennesker og udvikling på.
Jeg ser mennesket som en helhed: Vores mentale og fysiske helbred er forbundet, og derfor møder jeg altid mennesket bag det, der fylder. Uanset hvor du står i livet, møder jeg dig med nærvær, nysgerrighed og nye perspektiver, så vi sammen kan skabe de forandringer, du drømmer om.
Velkommen til - jeg er glad for, at du er her.
/Josephine

Dit Mellemrum - 1:1 Sessioner

Personlig coaching med afsæt i metakognitiv terapi.
Mange af os bruger meget af vores tid på at tænke over det, der er sket, bekymre os om det, der måske kommer, eller forsøge at finde løsninger på alt det, der føles svært.
Gennem 1:1 sessioner skaber vi et rum, hvor du kan blive klogere på dine tanker, reaktioner og mønstre. Vi arbejder med at skabe en mere fleksibel relation til dine tanker, så de kommer til at fylde mindre - og dit liv til at fylde mere.Områder, jeg arbejder med:
Et forløb tager udgangspunkt i dig og det, du ønsker at skabe forandring omkring. Jeg arbejder særligt med:
· Overtænkning og tankemylder
· Stress
· Angstprægede tanker og følelser
· Selvværd og relationen til dig selv
· At skabe mere ro, nærvær og balance i hverdagen
Dette mellemrum er til dig, der længes efter at:
· Få mere ro i hovedet
· Forstå dig selv bedre
· Møde dig selv med større omsorg og accept
· Skabe mere plads til det liv, du gerne vil leve
Lyder det som noget for dig? Skriv til mig og book en gratis, uforpligtende afklaringssamtale.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Min tilgang

Med afsæt i metakognitiv teori og grundlæggende viden om sindet hjælper jeg dig med at skabe større bevidsthed om dine tankemønstre og -strategier. Sammen arbejder vi med at skabe en mere fleksibel relation til dine tanker, så de fylder mindre og giver dig mere plads til nærvær, nydelse og det liv, du ønsker at leve.Jeg anvender altid metakognitive principper og værktøjer i mine sessioner, men grundlæggende for min tilgang er, at jeg ser mennesket som en helhed. Min coaching bygger derfor på en forståelse af, at vores tanker, vores krop og relationen til os selv hænger tæt sammen.Det er min erfaring, at særligt tre områder har stor betydning for den måde, vi oplever os selv og vores liv på:1. Vores tanker, følelser og overbevisninger
2. Den energi, vi giver kroppen gennem mad, drikke og daglige vaner
3. Kærligheden til os selv
I mine 1:1-sessioner tager vi som udgangspunkt afsæt i dine tanker, følelser og overbevisninger. Samtidig er det min erfaring, at varige forandringer ofte kræver, at vi også ser på de øvrige områder. Hvis din krop mangler næring, eller hvis du møder dig selv med konstant kritik frem for omsorg, kan det være sværere at skabe den udvikling, du ønsker.Derfor deler jeg også løbende inspiration til et mere bevidst og selvkærligt liv på Instagram under @etmellemrum, hvor du finder inspiration til opmærksomhedstræning, nærende opskrifter og meget mere.Resonerer min tilgang med dig, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Send en mail til [email protected].

Kontakt

Du kan også altid sende en mail til [email protected]